Bokmålsordboka
ertebelg
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en ertebelg | ertebelgen | ertebelger | ertebelgene |
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en ertebelg | ertebelgen | ertebelger | ertebelgene |