Bokmålsordboka
diatomé, diatome
noun masculine
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en diatome | diatomeen | diatomeer | diatomeene |
| en diatomé | |||
| diatoméen | diatoméer | diatoméene | |
| singular | plural | ||
|---|---|---|---|
| indefinite form | definite form | indefinite form | definite form |
| en diatome | diatomeen | diatomeer | diatomeene |
| en diatomé | |||
| diatoméen | diatoméer | diatoméene | |